Project 125/126 fra Re:Designed er et stilfuldt etui til strømpepinde, der beskytter dine pinde og holder dem samlet, både derhjemme og på farten. Etuiet er perfekt til dig, der gerne vil passe godt på dine strømpepinde og samtidig have dem lige ved hånden i projekttasken.
Etuiet lukkes med to trykknapper, som holder pindene sikkert på plads, og den integrerede nøglering gør det nemt at fastgøre det til din projekttaske eller bruge det som et praktisk tilbehør. Vælg mellem en model til 15 cm eller 20 cm strømpepinde, så den passer til netop dine favoritter.
Project 125/126 er fremstillet i Re:Designeds Urban Leather Quality – et blødt og slidstærkt koskind, som farves, før overfladen færdiggøres. Denne særlige proces bevarer læderets naturlige struktur og giver hvert etui sit eget unikke udtryk. En let voksbehandling afslutter læderet og giver en smuk, blød overflade, der kun bliver flottere med tiden.
For at bevare læderets smidighed og beskytte mod snavs og fugt anbefaler vi, at etuiet plejes jævnligt med Re:Designed læderfedt.




































