Vega Tee – Strikkeopskrift
Vega Tee er en elegant og enkel sommertop med bådhals og korte ærmer. Modellen strikkes oppefra og ned og strikkes i ét stykke uden sammensyninger.
Designet har en forholdsvis høj ærmekuppel, som giver en flot pasform, og de korte ærmer afsluttes med en fin rullekant. Den enkle konstruktion og det lette garn gør Vega Tee til en behagelig og klassisk sommerbluse.
Modellen strikkes i:
Line – Sandnes Garn
Bemærk: Opskriften er udviklet i samarbejde mellem Sandnes Garn og Lene Holme Samsøe og sælges derfor kun sammen med garn til hele modellen fra Sandnes Garn.
Fakta
Konstruktion: Vega Tee strikkes oppefra. Først strikkes den øverste del af ryggen fra skuldrene og et lille stykke ned på ryggen.
Herefter samles masker op langs ryggens skuldermasker til forstykket. Hver side af forstykket strikkes for sig. De skrå skuldre formes med vendepinde, samtidig med at der tages ud til halsrundingen.
Derefter samles forstykket, og der strikkes masker op til toppen af ærmerne. Forstykke, ryg og ærmer strikkes derefter samtidig, indtil arbejdet deles ved ærmegabet.
Herfra strikkes krop og ærmer færdige hver for sig. Til sidst strikkes halskanten langs halsudskæringen.
Strikkefasthed: 20 masker = 10 cm
Vejledende pinde: Pinde nr. 3 og pinde nr. 4
Garnforbrug
Antallet af nøgler er beregnet ud fra de angivne mål. Hvis du ønsker en længere bluse, kan der være behov for ekstra garn.
| Størrelse | XXS | XS | S | M | L | XL | 2XL | 3XL | 4XL | 5XL |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Line | 5 | 5 | 6 | 6 | 7 | 8 | 8 | 9 | 9 | 10 |
Størrelsesguide (cm)
Størrelserne er vejledende, og det anbefales at tage mål af den person, der skal have modellen på.
| Størrelse | XXS | XS | S | M | L | XL | 2XL | 3XL | 4XL | 5XL |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Overvidde | 84 cm | 90 cm | 96 cm | 104 cm | 112 cm | 118 cm | 126 cm | 136 cm | 146 cm | 156 cm |
| Rygbredde | 34 cm | 35 cm | 36 cm | 38 cm | 40 cm | 41 cm | 43 cm | 45 cm | 47 cm | 48 cm |
| Hel længde | 50 cm | 50 cm | 51 cm | 52 cm | 53 cm | 54 cm | 55 cm | 56 cm | 57 cm | 58 cm |







