Rosie Sweater – Strikkeopskrift
Rosie Sweater er en smuk sweater med dekorative rosenborter på både krop og ærmer. Den specielle konstruktion er en kombination af ærmekuppel og raglan, hvilket gør det muligt at strikke hele mønsteret rundt fra retsiden.
Sweateren strikkes i
Tynn Peer Gynt – Sandnes Garn
sammen med
Tynn Silk Mohair – Sandnes Garn,
som giver en let, blød og varm kvalitet.
Bemærk: Opskriften er udviklet i samarbejde mellem Sandnes Garn og Lene Holme Samsøe og sælges derfor kun sammen med garn til hele modellen fra Sandnes Garn.
Fakta
Konstruktion: Sweateren strikkes oppefra. Først strikkes rygstykkets øverste del fra de skrå skuldre og ca. 9 cm ned på ryggen. Derefter samles masker op langs skuldrene, og forstykkets øverste dele strikkes med skrå skuldre og efterfølgende halsudskæring.
Når øverste del af både ryg og forstykke er strikket, samles masker op til ærmetop i hver side. Arbejdet strikkes derefter rundt med raglanudtagninger.
Herefter deles arbejdet til ærmegab, og krop og ærmer strikkes færdige hver for sig. Til sidst samles masker op til halskant, som strikkes i rib.
Strikkefasthed: 21 masker = 10 cm
Vejledende pinde: Pinde nr. 4 og pinde nr. 4,5
Garnforbrug
| Størrelse | XXS–XS | S | M–L | XL–2XL | 3XL–4XL | 5XL |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Tynn Peer Gynt – hovedfarve | 5 | 5 | 6 | 6 | 6 | 7 |
| Tynn Silk Mohair – hovedfarve | 5 | 5 | 6 | 6 | 6 | 7 |
| Tynn Peer Gynt – kontrastfarve | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 |
| Tynn Silk Mohair – kontrastfarve | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 |
Antallet af nøgler er beregnet ud fra de angivne mål. Hvis du ønsker en længere sweater, kan der være behov for ekstra garn.
Størrelsesguide (cm)
| Størrelse | XXS–XS | S | M–L | XL–2XL | 3XL–4XL | 5XL |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Overvidde | 103 cm | 114 cm | 126 cm | 137 cm | 149 cm | 160 cm |
| Hel længde | 54 cm | 55 cm | 55 cm | 57 cm | 58 cm | 59 cm |






