Iselin Halsvarmer er en smuk, elegant og meget dekorativ halsvarmer, der er super nem at få over hovedet, hvilket er en fordel for især de små størrelser.
Iselin Halsvarmer slås op med Judy’s magiske opslag og strikkes derefter rundt i perlerib. Til sidst afsluttes den med den fineste hæklede muslingekant i top og bund.
Iselin Halsvarmer kan strikkes i én farve, men er også velegnet til restegarnsstrik i flere forskellige farver. Farveskiftene vil nemlig give en flot effekt i samspil med perleribben.
Størrelser
Under 2 år (2-4 år) 5-8 år (9-12 år) S (M) L
Passer til en hovedomkreds på max: 48 (50) 52 (53,5) 55 (57) 59 cm
Mål
Halsvarmerens højde: 18,5 (20) (21) 22 (25) 25 (25) cm
Strikkefasthed
21 m x 36 omg = 10 x 10 cm perlerib
Vejledende pinde
2 rundpinde 4 mm (40 og 60 cm)
Hæklenål 3 mm
Materialer
100 (100) 100 (100) 100-150 (100-150) 100-150 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m)
eller Merino 120 fra Lang Yarns (50g = 120m, 100% superwashed merinould)
eller Peruvian Highland Wool fra Filcolana (50g = 100m, 100% peruviansk uld)
Tilbehør
Maskemarkør
Maskewirer eller en rest garn
Nål uden spids













